Vi har etik og ansvarlighed for øje, og på den måde bliver vi aldrig så strømlinede, at vi går på kompromis med vores grundlæggende standarder. Derfor stiller vi høje krav til vores leverandører, samarbejdspartnere og til os selv, så vi sikrer os, at vi leverer produkter til kunderne, som både smager godt og føles rigtigt.
Effektivitet, ordentlighed og kvalitet
Med erfarne og stærke kræfter bag kan vi tilbyde et veletableret produktionsapparat, forsyningssikkerhed og et stort sortiment, så vores kunder kan stå stærkt over for deres kunder.
Effektivitet er et nøgleord for os, og det handler både om hastighed og smarte løsninger, der sikrer en sund forretning. Men vi bliver aldrig så drevet af effektivitet, at vi glemmer vores kunder og deres behov. Vi dyrker derfor de effektive processer og samarbejder, som giver god tid og plads til vores kunder og vores gode relationer. Fordi de gode relationer ikke bare er vigtige – de er nødvendige for, at kunderne kan have tillid til os og vores produkter.
Hos Moert handler det om at gøre det nemt for vores kunder. Derfor har vi styr på processerne, så vores produkter er tilgængelige, når de skal bruges – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Vores sortiment er nøje udvalgt, så det passer til forskellige behov og giver fleksibilitet i en travl hverdag. Og med en forsyningskæde, der bygger på smidige løsninger, kan vi reagere hurtigt og præcist, når det gælder.
Det er netop kombinationen af effektivitet, udvalg og leveringssikkerhed, der skaber tryghed og et godt grundlag for stærke relationer.
Hos Moert stiller vi høje krav til både os selv og vores samarbejdspartnere. Derfor er vores virksomhed certificeret efter gældende standarder for fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og kvalitet. Det er din garanti for, at vi leverer kød, der både smager godt og føles rigtigt.
CERTIFICERING UNDERVEJS